×

Garanti

Garantibetingelser – Esylux Danmark ApS

ESYLUX Danmark ApS, Kokholm 3 A, 6000 Kolding (herefter "ESYLUX") yder følgende producentgaranti til professionelle kunder. En professionel kunde er en fysisk person, en juridisk enhed eller et partnerskab, der handler i forbindelse med sin kommercielle erhvervsmæssige virksomhed ved afslutningen af købet.

I. Indhold og genstand for garantien
Denne producentgaranti gælder for produkter købt efter 1. januar 2018. Tidspunktet for indgåelse af aftale med ESYLUX om køb er afgørende. Ved køb af produkter, der er købt efter 1. januar 2018, hvis brugsanvisning indeholder garantibetingelser, der afviger fra disse garantibetingelser, gælder disse garantibetingelser, hvis og i det omfang de er mere fordelagtige for kunden end garantibetingelserne i brugsanvisningen.

Alle ESYLUX-produkter opfylder de højeste kvalitetsstandarder. Derfor garanterer ESYLUX produkter, der er mærket med mærket "ESYLUX", og som er købt af kunden fra ESYLUX, fra et ESYLUX-distributionsselskab eller fra forhandlere, der har erhvervet produkterne fra ESYLUX eller fra et ESYLUX-distributionsselskab, er fri for produktions- og materialefejl, hvis de installeres og anvendes i overensstemmelse med bestemmelserne i disse garantibetingelser.

Garantiperioden følger den respektive produktserie og er angivet på hjemmesiden www.esylux.dk på den respektive produktside samt i produktdatabladet, der kan downloades samme sted.

Garantien dækker kun materiale-, konstruktions- eller produktionsfejl og -mangler som defineret i Købeloven.

Garantien er kun gyldig under følgende betingelser:

  1. Produkterne anvendes i overensstemmelse med de gældende produkt- og anvendelsesspecifikationer (især i henhold til databladet, produktbrochuren, produktmærket og lignende);
  2. produkterne er blevet installeret og taget i brug professionelt (i overensstemmelse med produktets installationsanvisninger).
  3. Udførelsen af service, f.eks. softwareopgraderinger eller funktionelle forbedringer udføres udelukkende af ESYLUX eller en tredjepart udpeget af ESYLUX;
  4. De tilladte grænseværdier for temperaturer, spændinger, luftfugtighed og miljø i henhold til de relevante tekniske standarder eller produktspecifikke krav overskrides ikke, og
  5. Produktet udsættes ikke for ikke-planlagte mekaniske og/eller kemiske belastninger.

II. Yderligere oplysninger om LED-produkter.
Med hensyn til LED-produkter reduceres lyseffekten med op til en værdi på 0,6% / 1000 driftstimer i forhold til den nyeste teknologi og dækkes ikke af garantien. Farvetolerancen af LED-moduler dækkes ikke af producentens garanti. Ved et nyt LED-modul er lyseffekten og styrken underlagt en tolerance på +/- 10%. Alle relevante tekniske data er anført i produktspecifikationerne (specielt i henhold til databladet, produktbrochuren og lignende). Med hensyn til efterfølgende leverancer af LED-produkter kan der forekomme afvigelser i f.eks. effekt og styrke i forhold til de oprindelige produkter på grund af den tekniske udvikling samt den brugsrelaterede ændring i lyseffekt og lysets farve.

III. Hvad dækkes ikke af garantien?
Garantien dækker ikke:

  1. Alle indirekte omkostninger i forbindelse med afhjælpning af mangler (opfyldelse af garantien), såsom eksempelvis omkostninger til installation og fjernelse, transport af fejlbehæftet og repareret eller nyt produkt, bortskaffelse, rejse-, transport eller transittid, løfteanordninger og stilladser. Disse omkostninger bæres af kunden;
  2. Sliddele, som f.eks. alle standardlamper, batterier og harddrives; computere og servere, der indeholder enten harddiske eller mekaniske sliddele;
  3. Plastdele, f.eks. af polycarbonat, hvis disse bliver misfarvede eller sprøde på grund af den naturlige aldringsproces;
  4. Indstilling eller kalibrering af systemer, der ændrer sig på grund af slid, træthed eller snavs;
  5. Produktfejl forårsaget af softwarefejl, fejl, virus eller lignende;
  6. Tilbagevendende nødvendig service såsom geninstallation, softwareopdateringer mv;
  7. Transportskader eller -tab, idet levering til kunden ikke er en kontraktmæssig forpligtelse for ESYLUX
  8. Skader forårsaget af en defekt elektrisk forbindelse udenfor ESYLUX ansvar, samt
  9. Produktfejl, der allerede er afhjulpet i forbindelse med kontraktmæssigt eller lovmæssigt ansvar for mangler (lovbestemt garanti) ved udveksling, reparation eller prisreduktion.

Har kunden rettigheder i overensstemmelse med Generelle Salgs- og Leveringsbetingelser for ESYLUX som angivet på Esylux hjemmeside www.esylux.dk/legalnavigation/generelle-forretningsbetingelser) (se afsnit VIII af disse garantibetingelser), der giver kunden en bedre retsstilling end ovennævnte indhold af garantien, forbliver disse rettigheder uændret, dvs. kunden kan selvfølgelig påberåbe sig disse.

IV. Hvornår udløber garantien?
Garantien udløber som angivet i de respektive produktserier, og garantiperioden er angivet på hjemmesiden www.esylux.dk på den respektive produktside samt i databladet for produktet, der kan downloades samme sted.
Garantien udløber inden udløbet af den angivne periode, hvis

  • produktet er ændret, repareret, serviceret eller fejl er forsøgt afhjulpet af kunden eller tredjepart uden forudgående skriftligt samtykke fra ESYLUX
  • produktet anvendes ukorrekt eller uhensigtsmæssigt i forhold til kravene i betjeningsvejledningen, især hvis der er foretaget ændringer eller ombygninger af produktet, eller hvis der er mangler ved eller fejlagtig brug af tilbehør eller reservedele, der er ikke originale ESYLUX dele; eller
  • produktet er forbundet med en defekt elektrisk forbindelse.

V. Hvad skal man gøre i garantitilfælde ?
Hvis kunden er af den opfattelse, at der er en garantisag, skal kunden indberette garantisagen inden for 30 dage (afsendelse af anmeldelsen skal ske inden fristens udløb) fra kundens opdagelse af defekten til ESYLUX eller til det respektive ESYLUX distributionsfirma i det land, hvor produktet oprindeligt er købt. Anmeldelsen skal være skriftligt og vedlægges kopi af den relevante købsaftale eller faktura og en beskrivelse af den fejl, der er opstået. ESYLUX har ret til at undersøge det rapporterede produkt. Hvis indleveringen af produktet er nødvendigt for undersøgelsen, er kunden forpligtet til at sende produktet til ESYLUX eller til det respektive ESYLUX-distributionsselskab for egen regning. I princippet anbefales kunden at sende det defekte produkt sammen med anmeldelse af garantisagen. I tilfælde af produkter, der er fast installeret og ikke kan sendes, skal ESYLUX eller det respektive ESYLUX distributionsselskab have mulighed for at besigtige produkterne på stedet. ESYLUX eller det respektive ESYLUX distributionsselskab er dog ikke forpligtet til at besigtige produkterne på stedet. Garantisager behandles af det respektive ESYLUX distributionsselskab i det land, hvor produktet oprindeligt blev købt.

Hvis det efter en undersøgelse af produktet er konstateret, at der er opstået en garantidækket fejl eller mangel, er det op til ESYLUXs skøn at reparere det defekte produkt, at levere et tilsvarende produkt gratis eller at tilbyde en kreditnota. ESYLUX sender gratis det reparerede produkt eller det tilsvarende erstatningsprodukt til kunden

VI. Gives der en ny garanti efter afslutning af en garantisag?
Hvis en garantisag er blevet behandlet, gælder ingen ny garanti for det erstattede eller reparerede produkt og garantiperioden forlænges ikke. Den oprindelige garanti er dog fuldt ud gyldig, hvis garantiperioden ikke er udløbet. Hvis det udskiftede eller reparerede produkt fejler igen, kan disse problemer rapporteres under den oprindelige garanti. Eventuelle krav fra kunden som følge af kontraktlig eller lovbestemt garanti forbliver upåvirket (se afsnit VIII af disse garantibetingelser).

VII. Oplysninger om ombytningsprodukter og -dele
Alle ombytningsprodukter eller -dele kan indeholde nye eller genbrugsmaterialer, der svarer til nye produkter eller dele med hensyn til ydeevne og pålidelighed. Ombytningsproduktet kan afvige fra det originale produkt med hensyn til dimensioner og design. "Genanvendt materiale" er dele eller produkter, der genanvendes og efterses og er ikke nye. Selv om sådanne dele eller produkter ikke er nye, er kvaliteten efter et eftesyn 'som ny' hvad angår ydeevne og pålidelighed. Funktionaliteten af alle ombytningsprodukter eller dele svarer til produktets eller den del, der skal udskiftes.

VIII. Krav fra kunden om lovbestemt ansvar for mangler.
Eventuelle krav fra kunden som følge af kontraktmæssigt eller lovmæssigt ansvar for mangler (lovbestemt garanti) er ikke udelukket, begrænset eller ændret af disse garantibetingelser. Ud over disse garantibetingelser gælder de generelle vilkår og betingelser for salg og levering fra ESYLUX i den version, der er gældende på tidspunktet for indgåelsen af købsaftalen for det respektive produkt, for levering af de ydelser, der er omfattet af denne garanti. Hvis ESYLUX har aftalt særlige vilkår med kunden, der afviger fra de generelle vilkår og betingelser for salg og levering - gælder de særlige betingelser, som ESYLUX har aftalt med kunden.

De Generelle Salgs- og Leveringsbetingelser er tilgængelige på og kan downloades fra den danske Esylux hjemmeside; www.esylux.dk/legalnavigation/generelle-forretningsbetingelser eller kan rekvireres af kunden fra ESYLUX. I tilfælde af uoverensstemmelse med de Almindelige Salgsbetingelser og Leveringsbetingelser eller andre særlige vilkår, gælder disse garantibetingelser.

IX. Data beskyttelse
ESYLUX behandler de nødvendige data på grundlag af gældende lovbestemmelser, især på grundlag af EU's Generelle Databeskyttelsesforordning (GDPR) og Databeskyttelsesloven.

X. Lovvalg og værneting.
Denne garanti er underlagt dansk ret, med undtagelse af bestemmelserne i FN's konvention om internationale salg af varer (CISG). Værneting for alle tvister, der opstår som følge af denne garanti er Kolding, Danmark.

Gælder fra 01.2018